Nuukkap tour 2023

Nyhedsbrev Marts 2024

Velkommen

Børne- og Ungehuset Mælkebøtten er en kombination af et kreativt aktivitetscenter og værested og et krisecenter for børn.

Formålet er dels at forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge for herigennem at forebygge yderligere omsorgssvigt, og dels at give alle børn i Nuuk gode og kreative stimuli og oplevelser i værestedet.

Mælkebøttecentret:Omsorgssvigtede børn i Grønland

SORØ-KALENDEREN 2021 gav samme overskud som Sorøkalenderen 2020

Billede1

Sorø-kalenderen blev udgivet for niende gang i 2021. Netop i år blev det på grund af corona-restriktionerne lidt spændende, om Foreningen til udgivelse af Sorøkalenderen kunne indsamle et beløb svarende til de tidligere år. Salgsstederne blev som bekendt lukket ned til jul.

Foreningens formand, Hanne Juel Christoffersen, kan imidlertid med stor glæde meddele: ”Vi kan igen i år sende 33.000 kr. til værestedet ”Mælkebøtten” i Grønlands hovedstad Nuuk. De 33.000 kr. er hele overskuddet fra salget og går ubeskåret til indkøb af mad til grønlandske gadebørn, som søger til værestedet. På baggrund af dette resultat arbejder vi naturligvis på at udgive en kalender for 2022..”

Sorø Kommune har støttet udgivelsen af kalenderen sammen med en række virksomheder i kommunen: Altan.dk, Lysen Biler, Bog&Idé/Legekæden, Broby Planteskole, Kopp Sorø, Kroppens Hus, Sir Brian, Henrik Slagter i Dianalund Centret, Sorø Apotek, Sydbank Sorø, Dit Sorø og Lemann Grafisk. Sidstnævnte har igen i år leveret opsætning og trykning.

Hanne Juel Christoffersen takker for den lokale opbakning, som gør det muligt at udgive kalenderen, ligesom hun er meget glad for, at mange bidrager til indsamlingsresultatet ved at sælge kalenderen. I år drejer det sig om Bog & Idé Sorø, SuperBrugsen, Sydbank Sorø, Sorø Kunstmuseum, Kroppens Hus, Broby Planteskole, Silkegrønt samt Bog &Ide Dianalund.

Det ser ud til, at mange sætter pris på kalenderen og køber den år efter år. De 12 månedsbilleder i kalenderen giver tilsammen et indtryk af årets gang i Sorø, og siderne med ”Set og Sket” samler op på nogle af de vigtigste begivenheder i kommunen. Kalenderen præsenterer hvert år en virksomhed i Sorø med en fyldigere omtale, og i år var det Sydbank Sorø. I 2021-kalenderen blev der desuden plads til et særligt tema med billeder af de 18 folkekirker i Sorø Kommune.

/ Hanne Juel Christoffersen 17.05.2021